Topsøe donation efter Lokalavisløbet

Ved Lokalavisløbet søndag den 23. august 2009, som Topsøe sponsorerede, valgte virksomheden at støtte velgørende formål i lokalområdet. De to deltagere i Lokalavisløbet, som kom sidst i mål, fik nemlig mulighed for at vælge, hvem der skulle være de heldige modtagere af en pengegave fra Topsøe.
Ved en lille sammenkomst på Katalysatorfabrikken på Linderupvej overrakte fabriksdirektør Henrik Guldberg en check på 5.000 kr. til Julemærkehjemmet ”Kildemose” og Juniorsejlcentret i Frederikssund.

Anette Jahnsen var en af de to løbere, der havde fået til opgave at udpege en modtager. ”Jeg har altid været imponeret af det arbejde, som de laver nede i Juniorsejlcentret, så jeg var ikke i tvivl”, sagde hun.

Den anden løber, Anne Jørgensen, valgte, at hendes donation skulle gå til Julemærkehjemmet ved St. Havelse. Julemærkehjemmets leder, Lene Schou, var glad for, at de var blevet tilgodeset og fortalte, at pengene allerede var øremærket til to nye cykler.
Til præmieoverrækkelse på Katalysatorfabrikken
Bagest fra venstre Christian Hangel, Juniorsejlcentret, Anette Jahnsen, Fjordløberne, fabriksdirektør Henrik Guldberg Pedersen, Lene Schou, Julemærkehjemmet ”Kildemose”, Anne Jørgensen, Fjordløberne og forrest børn fra Juniorsejlcentret og Julemærkehjemmet.
(Foto: Ove Dyrstrøm)