Det eksterne miljø

Katalysatorfabrikkens miljøpolitik formulerer principper for, hvordan produktionen tager størst muligt hensyn til miljøet.

ISO 14001

Fabrikken blev i 2006 miljøcertificeret efter ISO 14001. I 2009 blev fabrikken recertificeret efter samme standard. ISO 14001 er en standard, som opstiller en række krav til, hvordan vi styrer produktionens påvirkning af miljøet.

Fabrikkens miljøgodkendelse

Fabrikkens påvirkninger af det eksterne miljø er reguleret af en miljøgodkendelse. Miljøgokendelsen er udstedt af Roskilde Miljøcenter, en del af Miljøministeriet. Miljøgodkendelsen er en revision af den tidligere godkendelse, som var udstedt af det nu nedlagte Frederiksborg Amt.

Miljøgodkendelsen fastsætter, hvor meget fabrikken må producere, oplagre og udlede, fx i forhold til NOx. Dermed sikrer vi, at fabrikkens aktiviteter tager hensyn til det omkringliggende samfund.

Grønt regnskab

Et grønt regnskab er en redegørelse for, hvordan virksomheden forvalter sin brug af energi og råvarer. Samtidig skal virksomhederne kunne dokumentere ansvarlig miljømæssig adfærd. Det grønne regnskab aflægges en gang om året i overensstemmelse med kravene i miljølovgivningen og indsendes til godkendelse hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Fabrikken aflagde grønt regnskab første gang i 1996. Grønt regnskab for 2008 kan downloades til højre.

Indsatsområder

Fabrikken arbejder specielt med fire indsatsområder. Det er områder, som er væsentlige i forhold til den påvirkning, de har på miljøet omkring os, og som vi derfor har valgt at give særlig fokus med henblik på at reducere påvirkningen. De fire områder er affald, udledninger til luft, vandforbruget og udledningen til Græse Å. For alle områderne er der opstillet forbedringsmål for 2010.

Certificeringer

 

Vi har på Katalysatorfabrikken valgt at blive certificeret efter en række nationale og internationale standarder i forhold til miljø og arbejdsmiljø:

ISO 9001   Kvalitetsstyring
DS 2403   Energiledelse
OHSAS 18001  Arbejdsmiljøledelse
ISO 14001   Ekstern miljøledelse
TS 16949 Supplement til kvalitetsstyring krævet af bilindustrien
 

Grønt regnskab

Miljøredegørelse for Katalysatorfabrikken 2009
Miljøredegørelse for Katalysatorfabrikken 2009 (4 MB)